23948sdkhjf

Svane Køkkenet lancerer nyt butikskoncept

En ny butik i Oslo bliver startskud til udrulningen af et nyt single brand koncept på det norske marked.
Efter længere tids jagt på den rette placering, er Svane Køkkenet nu ved at være klar til at åbne i Oslo. Det sker i januar, hvor Tove Seberg, som i forvejen driver Zett Interiørdesign, slår dørene op for en 400 m² stor butik.

- I et par år har vi øvet os på det norske marked og oplever en stor interesse for vores danske design og dansk producerede køkkener. Derfor foretager vi en stratetisk oprustning med rendyrkede singlebrand butikker, som ejes og drives af dygtige lokale ejere i tæt samarbejde med Svane Køkkenet, fortæller kædechef Torben Nielsen.

Svane Køkkenet Oslo bliver en rendyrket konceptbutik, og første generation af et nyt showroom-koncept, hvor hele boligen iscenesættes rumligt og oplevelsesmæssigt.

- Svane Køkkenet er et designprodukt, der laver skræddersyede opbevaringsløsninger til alle rum – og alle behov. Det budskab bliver, sammen med vores identitet og ’space branding’, omdrejningspunktet i vores nye udstillingsunivers i Oslo, siger designer og konceptudvikler hos Svane Køkkenet, arkitekt Rolf Birk.

Butikken kommer til at ligge i indkøbsområdet på Skøyen midt imellem designbutikker, 15 -20 andre køkken- og boligbutikker samt masser af kontorer, boliger og caféer. Torben Nielsen har selv har været i Oslo nogle gange for at kigge på mulighederne og er begejstret for, at det nu er lykkedes.

- Målet er at gøre Svane Køkkenet Oslo til en flot og inspirerende citybutik, hvor vi ligeledes kan teste nye koncepttanker og -elementer af, som ikke tidligere er prøvet af på det danske køkkenmarked. Det gør vi, når vi hejser flaget på Skøyen til januar 2015. Og derefter er vi klar til at rulle konceptet ud i flere andre byer, siger Torben Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078